CPH Village søger studerende med handicap til handicapboliger på Refshaleøen

niklasadrianvindelev_space10_cphvillage_32
Er du studerende med et handicap, og drømmer du om at bo i en bolig på Refshaleøen sammen med en masse andre unge?

CPH Village bygger 164 containerboliger til studerende langs kajkanten på Refshaleøen. Sammen drømmer vi om, at bo sammen på en ny måde som ung. Vi bor småt privat med adgang til en masse fede fællesarealer. I vores Fælleshus holder vi fællesmiddage, workshops, foredrag, taler sammen og drikker øl om fredagen. Vil du se fotos og lære mere FAQ så klik her: https://cphvillage.wixsite.com/photos og her https://www.cphvillage.com/faq

Vi har trukket lod blandt 2300 ansøgninger fra vidt forskellige studieretninger, så vi allerede nu har en astrofysiker, kok og møbelpolstrer i vores community. Desværre modtog vi ikke en eneste ansøgning fra studerende med handicap. Fire af boligerne bliver bygget til kørestolsbrugere med adgangdæk til Fælleshuset.

Er du interesseret i at bo i CPH Village, lære mere om boligerne, eller gøre os klogere på hvordan vi gør byen fed for studerende med handicap, så skriv gerne direkte til Christina på cfl@cphvillage.com

Boligerne er med forventet indflytning henover sommeren.

no replies

Leave your comment