Fleksicurity nr. 12/2010 Det rummelige arbejdsmarked står over for en økonomisk hestekur. Når Folketinget, om kort tid går i gang med forarbejdet til en kommende finanslov, vil der være skærpet opmærksomhed på optimering af arbejdsmarkedet på alle fronter – og der vil bestemt også være ændringer på vej til det rummelige arbejdsmarked. Allerede for et års tid siden var der megen debat om, at lovgrundlaget for fleksjobbere og førtidspensionister i skånejob trængte alvorligt til en revision. Krisen fik den nys udnævnte finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der kom lige fra Beskæftigelsesministeriet, til at afblæse alle ændringer til fordel for arbejdet med krisepakker til f.eks. banker og akut krisehjælp til den danske økonomi. Det skete på trods af, at en særligt nedsat arbejdsmarkedskommission efter års knapt to års forarbejde var kommet med en række anbefalinger til, hvordan lovgivningen på området kunne ændres, så den ville nå flere af de dårligst stillede danskere. For mange på pension Et af formålene med fleksjoblovgivningen var, det har ikke holdt stik. Der er kommet flere førtidspensionister til og det bekymrende er, at et meget stort antal af dem er unge. Samtidig viser det sig, at der ganske vist i perioden blev oprettet mange nye fleksjob, men der er konstant omkring 12.000 på ledighedsydelse. Det vil sige, at de enten er ledige mellem fleksjob, ledige efter visitation til fleksjob, eller ledige efter fyring fra fleksjob. Og inden længe vil det måske endda vise sig, at mange fra de store fyringsrunder på danske virksomheder ikke vil kunne vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked på grund af nedslidning og ender i den i forvejen lange kø af fleksjobbere. Ender i frustration Mange, f.eks. fyrede fabriksarbejdere, vil være i en helt ny situation, de aldrig har prøvet før. De har altid været i arbejde – men vil få meget svært ved at vende tilbage til de job, de forlod. Mange af de nedlagte fabriksjob vil aldrig blive oprettet igen på dansk grund. Det er langt billigere at få produceret i udlandet. De fyrede medarbejdere ender i frustration og mange vil statistisk set gå ned som udbrændte eller med stress. Og det vil sige, at jobcentrene vil søge at placere dem i fleksjob, der passer til deres reelle arbejdskraft. De omstillingsparate vil givetvis få chancen inden for områder, det længe har været et problem at trække arbejdskraft til, som f.eks. social- og sundhedssektoren. Sablerne rasler Allerede nu, kort før partierne begynder at arbejde på den kommende finanslov for 2011, er der sabelraslen i medierne med jævne mellemrum. Især er der interesse for ændringer på fleksjoblovgivningen. Kritikken kommer fra forskellig side. Politikere, erhvervsliv og fagbevægelse. I april betegnede cheføkonom i 3F, Anita Vium Jørgensen, fleksjobordningen som forfejlet:. – Der er i dag otte gange flere fleksjobbere end for ti år siden. Men samtidig er antallet af førtidspensionister steget. Ned med lønnen – Tallene viser, at fleksjobordningen ikke har løst sin opgave, sagde cheføkonomen til 3Fs nyhedsbrev. I samme nyhedsbrev langede formanden for Arbejdsmarkedskommissionen, Jørgen Søndergaard, ud efter en anden del af ordningen: nemlig lønnen: - Fleksjobbere kan få op til 24.000 kroner i tilskud hver måned. Det er for højt. Ordningen bør omlægges, så de svageste grupper får et højere tilskud og de stærkeste et lavere, lød hans forslag. Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere (LAFS) var også på banen. Her var det det store antal ledige fleksjobbere, der var oppe at vende. Hans Dankert, projekt- og sekretariatsleder i LAFS, sagde: – Meget tyder på, at forebyggelsesindsatsen ikke har virket. Frem for at undergrave fleksjoblovgivningen, bør man forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, mente han. Forebyggelse har fejlet Som det fremgår af en rundspørge foretaget af Fleksicurity blandt arbejdsmarkedsordførerne fra partierne i Folketinget, er der hverken på den ene eller den anden politiske side planer om at skrotte ordningen. Hvordan den skal tilpasses, er der dog delte meninger om. Men ordførernes udtalelser viser, at fokus i stedet vil være på målretningen af indsatsen. Med andre ord: At de mennesker, der har mest brug for fleksjob, også bliver dem, der får det. Stress trods fleksibilitet Det danske arbejdsmarked er internationalt kendt for sin ekstreme fleksibilitet. Men det har vist sig, at den danske model også stress som aldrig tidligere. Og siden 2005 har hver fjerde dansker måttet gå til læge med stress. Og som en dobbelt konsekvens af, at den danske velfærdsøkonomi halter, og at antallet af ledige igen er stort, vil endnu flere danskere bukke under for stress med en yderligere marginalisering og distancering til det almindelige arbejdsmarked som en konsekvens.