Følgende artikler, som HSK har fået tilladelse til at bringe, har været bragt i PTU-Nyt nr. 4 - 2001

_________________________

På vej væk fra socialkontoret

Det dobbelte optagesystem til de videregående uddannelser er ved at forsvinde. Første skridt på vejen er en ny støtteordning, SPS-specialpædagogisk støtte, som skal sikre studerende praktisk støtte på uddannelsesstederne.

I praksis betyder ordningen, at studie- og handicapvejledere i samarbejde med SU-styrelsen sørger for og bevilger de nødvendige hjælpemidler. Det er altså ikke længere socialforvaltningen, der bestemmer, om en uddannelse berettiger til f.eks. et hæve-sænkebord, læsestativ, fjernelse af dørlister eller andre mindre foranstaltninger, der kan gøre en vigtig forskel, når man som handicappet vil tage en uddannelse.

Næste skridt på vejen er lige adgang til studierne. Det vil sige, at man snart ikke behøver søge sine uddannelsesplaner godkendt på socialkontoret for at være sikker på at overleve økonomisk. Undervisningsministeren er langt fremme med planer om at etablere en udvidet SU-ordning til studerende med handicap, så flere end i dag kan tage en videregående uddannelse.

Det har taget mange års politisk benarbejde at nå så vidt, at man fik vedtaget SPS-ordningen. Af den simple årsag, at ingen præcist ved, hvor mange handicappede studerende, der findes. SU-styrelsen skønner, at der i dag er ca. 550, men at tallet med de nye ordninger vil nå op til ca. 2.300.

Foreløbig er der afsat en pulje på 40 mio. kr. pr. år til specialpædagogisk støtte.

Vi er på jeres side

Peter Høybye har haft travlt. Ikke alene har han været med til at udforme de nye regler for specialpædagogisk støtte til studerende på de videregående uddannelse. Han og hans kollega Charlotte Jørgensen har også arbejdet på højtryk hele sommeren for at få SPS ordningen op at stå. Peter Høybye er fuldmægtig i Studieadministrationen ved Københavns Universitet.

Denne sommer stod SPS reglerne sin prøve, da de nye studerende søgte om optagelse til landets universiteter og andre videregående uddannelser. Og hvordan gik det så?

- Vi har haft svært ved at nå det hele, indrømmer Peter Høybye. Omkring 60 studerende henvendte sig til Københavns Universitet med henblik på støtte. Mange skulle heldigvis blot have overført deres støtteordning fra socialforvaltningen til SU-styrelsen, mens andre havde behov for et stort udredningsarbejde. Først skulle vi finde ud af, hvilken støtte, de havde brug for i forhold til hvad universitetet kan tilbyde, og bagefter skulle vi i samarbejde med den studerende skrive en ansøgning til SU-styrelsen med overslag på, hvad det ville koste. Når SU-styrelsen havde vurderet, om omkostningerne var rimelige, skulle uddannelsesstederne have besked, så de kunne nå at sørge for at det praktiske blev ordnet, inden studierne startede først i september.

Fik svar i maj

- Vi var kun i stand til at nå det hele, fordi vi rykkede svartiderne frem. De, der oplyste, at de havde et handicap, fik allerede i slutningen af maj besked om de var optaget eller ej. Ellers havde vi ikke haft tid til at klare udredningsarbejdet. Det er også derfor, det er vigtigt, at man allerede på sit ansøgningsskema oplyser, om man ønsker specialpædagogisk støtte.

- Kan I klare det store arbejdspres fremover, når mange flere bliver opmærksomme på SPS-ordningen?

- Det håber jeg. Men det har givet et meget stort arbejdspres, ingen tvivl om det. Også handicapkonsulenterne har utrolig meget at lave. Der er jo kun oprettet fire regionale handicapkonsulenter, som skal dække hele landet.

Nervøse studenter

- Hvilke reaktioner har I fået fra studenterne?

- Mange har været meget nervøse for overgangen fra det sociale system til SU-styrelsen. Men jeg har indtryk af, at de hurtigt blev klar over, at vi er på deres side og hjælper dem på vej. De virker også tilfredse med, at alt er samlet et sted og at de ikke længere er afhængige af en velvillig sekretær eller lektor på de enkelte fag. Vi har en klar forpligtigelse til at sørge for at de kan følge undervisningen.

- Hvad med tilgængelighed? Hvad er der råd til?

- Der er selvfølgelig økonomiske begrænsninger, men vi føler det som vores pligt at sørge for tilgængelighed. Når vi viser den handicappede rundt og taler med det enkelte uddannelsessted, finder vi ofte ud af mindre ændringer, der kan hjælpe kørestolsbrugere. Det kan være et dørtrin, der skal fjernes eller ramper, der skal etableres.

- Jeg tror klart, at vi har en bedre kontakt, fordi vi ved mere om forholdene, end en sagsbehandler i kommunen. På den måde får den handicappede en bedre hjælp.

Du kan orientere dig om den nye SPS-støtteordning på bl.a. www.ku.dk eller ringe til et af de fem centre for Information om Videregående Uddannelser. Der er centre i Ålborg, Århus, Kolding, Odense og København. Sidstnævnte har tlf. 35 32 29 14.

Uddannelse på eget ansvar

PTU-NYT bad undervisningsminister Margrethe Vestager svare på spørgsmål om SU-reformen.

PTU-NYT: - Hvorfor skal SU-systemet ændres og går det ud over revalideringen?

Margrethe Vestager: - Vi vil gøre op med, at du er nødt til at gå til kommunen for at spørge om lov til at tage en uddannelse.

- Alle må selv gøre sig de overvejelser, hvor deres talenter ligger og om de kan få gavn af en bestemt uddannelse. Det er den enkelte, der selv må tage ansvar for sin uddannelse.

- Derfor fik vi først den specialpædagogiske støtte flyttet fra de sociale myndigheder ud til de enkelte uddannelsesinstitutioner. Næste skridt er at få erstattet den nuværende SU-ordning med en udvidet SU-ordning, så flere kan vælge en uddannelse på lige fod med andre. Men der vil fortsat være nogen, der har brug for revalidering. Den ordning vil ikke blive afskaffet.

PTU-NYT: - Uddannelsesinstitutionerne har svært ved at klare opgaven med specialpædagogisk støtte. Kan ordningen ikke blive et nåleøje frem for en forbedring?

M.V.: - Det er rigtigt, at vi stadig har nogle praktiske problemer. Men vi er klar til at øge bevillingen på de 40 mio. kr., hvis det bliver nødvendigt. De 40 mio. kr. bygger jo på et skøn og udgifterne skifter nemt fra år til år.

PTU-NYT: - Din holdning er, at mange flere bør tage en uddannelse. Gælder det også, hvis man ikke kan få et arbejde?

M.V.: - Ja, jeg mener klart, at flere bør have glæde af at få en uddannelse. Vi spørger jo heller ikke andre studerende, om de nu er sikre på, at de kan få et arbejde efter deres studier.

- Optagelsen bør ske uden særbehandling. Allerede i dag undlader mange at søge om revalidering, fordi de ikke orker det sociale system, hvor de skal stille hele deres historie til rådighed for en sagsbehandler.

PTU-NYT: - Betyder det, at man skal tage studielån og gældsætte sig?

- Ja. Det har jo aldrig været meningen, at man skal kunne leve af en SU. Man må arbejde i begrænset omfang ved siden af og supplere med studielån. For de, der ikke kan klare arbejde ved siden af studierne, indfører vi udvidet SU. Oveni kan man så vælge, om man vil tage et studielån. Så har man stort set det samme at leve for som på revalidering.

PTU-NYT: - Er du ikke bange for, at flere vil vælge en uddannelse fra, fordi de ikke tør stifte gæld?

M.V.: - Jeg håber, at mange flere vil blive klar over, at de f.eks. godt kan klare et arbejde, og at det derfor fuldt ud kan svare sig at blive uddannet.

- For mig er det helt afgørende, at folk får et selvansvar. Folk skal kunne træffe deres egne valg. Men det kræver nøgternhed - at man erkender, at det kan svare sig at investere i ens egen uddannelse.

PTU-NYT: - Hvem vil være omfattet af den udvidede SU-ordning?

M.V.: - Det er for tidligt at svare præcist på det spørgsmål. Ordningen bliver jo et attraktivt gode og vi må sørge for at reservere den til de, der har behov for den.

- Ordningen må ikke blive misbrugt. Derfor skal vi finde en måde at forhindre falske æg i kurven.

PTU-NYT:- Hvornår træder den nye SU-ordning i kraft?

M.V.: - Jeg håber det lovforberedende arbejde kan afsluttes i løbet af året. I øjeblikket har vi diskussioner de forskellige ministerier imellem og med handicaporganisationerne igennem DSI. Heldigvis møder vi en stor velvilje til at få løst problemerne. Alle ønsker mere ligestilling og mindre særbehandling.

DSI og SU-reformen - Et diskussionsoplæg

De Samvirkende Invalideorganisationer har i et oplæg gjort SU-rådet opmærksom på en række punkter, hvor der må sættes ekstra ind overfor studerende med særlige behov i forbindelse med SU-reformen.

DSI ønsker bl.a. at personer, der allerede har en uddannelse, men får behov for en SU-berettiget uddannelse som revalidender, overflyttes til SU-systemet, dog uden at de skal betale et evt. studielån tilbage. Revalidender bør ikke være underlagt det såkaldt dobbelte optag - men der er ingen rimelighed i, at mennesker, der relativt sent i livet, hvor de måske har stiftet hjem og familie, og bliver nødt til at begynde en uddannelse på ny, sættes i samme situation som unge.

DSI ønsker også, at studerende med handicap fortsat skal kunne opnå særlig boligstøtte og at de har ret til kompensation for handicapbetingede merudgifter. Disse ydelser bør ikke have nogen indflydelse på tildelingen af SU. Også studerende forældre med handicap bør have en ekstra ydelse.

DSI foreslår, at eventuel studiegæld tilbagebetales efter de almindelige regler, hvis beskæftigelse opnås på overenskomstmæssige vilkår. Ellers bør gælden nedskrives i samme takt, som afbetaling ville have fundet sted.
DSI efterlyser mulighed for at være i praktik i op til et år for studerende med handicap, fordi de normalt ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet i studietiden.

Endelig er det også vigtigt, at der bliver mulighed for at anke afgørelser vedr. SPS-støtte og SU til to instanser, sådan som revalidender kan klage til Det sociale Nævn og herefter til Den Sociale Ankestyrelse. DSI peger også på andre problemer, f.eks. i forbindelse med studierejser til udlandet.

For yderligere information kan DSI´s uddannelseskonsulent Signe Højsteen kontaktes på telefon 36 75 17 77