I forbindelse med Anne Vikkelsøs oplæg om hørehandicappedes vilkår på arbejdsmarkedet på vores netværksmøde for studie- og jobkonsulenter sidst i 2002 fandt vi oplægget så godt og informativt, at det var trist, dersom det kun var en lille kreds, der blev delagtiggjort i det og er derfor glade for, at Anne Vikkelsø har taget i mod vores opfordring om at omskrive sit oplæg til et skriftligt indlæg til brug i HSK-Nyt

Hvem er hørehandicappede ?

Døve, døvblevne og hørehæmmede med en større, brugbar hørerest er tre forskellige grupper med forskellige behov, og det er derfor vigtigt at skelne mellem de 3 grupper, når vi taler om problemer og kompensationsbehov på arbejdsmarkedet.

Ca. 10 % af befolkningen vil opleve et væsentligt høretab som følge af sygdom eller alder. En gruppe af disse vil miste hørelsen fuldstændig og bliver det vi kalder døvblevne. Døvblevne i skolealderen og opefter samt hørehæmmede har et andet udgangspunkt end de, der har været døve hele livet. Døvblevne har dansk som modersmål og må lære tegnsprog eller at anvende andre hjælpemidler i hverdagen. Døve derimod har tegnsprog som modersmål og har lært at læse dansk som et fremmedsprog.

Problemstillingerne er på nogle områder lidt forskellige for de tre forskellige hørehandicapgrupper, det er bl.a. også derfor man hidtil har haft f.x. specialkonsulentordningen for hørehæmmede og døvblevne og så indtil videre har specialkonsulentordningen for døve. Mulighederne for at kompensere for de problemer, der er for hørehandicappede på arbejdsmarkedet, er afhængigt af personens hørestatus, men også evner til at tale og mundaflæse, som langt fra altid korresponderer med høretabet. Mennesker med en vis hørerest kan drage nytte af høretekniske hjælpemidler, som andre med større eller fuldstændige høretab ikke kan.

Generelle problemer, som alle hørehandicappede på arbejdsmarkedet kan have

Til trods for at der kan være forskellige problemer, fordi døve primært bruger tegnsprog og tunghøre primært taler dansk, og fordi udbyttet af høretekniske hjælpemidler er forskelligt for de to grupper, er der dog en række fællesnævnere / fællesproblemer, som jeg vil forsøge at ridse op.

Typiske problemer er for eksempel:

• at der er misforståelser i dagligdagen, som giver usikkerhed for både den hørehandicappet og for kollegaerne
• at der er for dårligt udbytte af møder
• at der er besvær med telefonbetjening
• at man får ringe udbytte af kurser og efteruddannelse
• at det er svært at blive "efteruddannet" i det daglige på arbejdspladsen af sine kollegaer
• at man er nervøs for at miste sit arbejde
• at man har svært ved at følge med i småsnakken med kollegaerne, både på det faglige og på det mere private / sociale plan. At have et hørehandicap er at have et kommunikationshandicap i forhold til den omverden, der ikke er opmærksom herpå og / eller ikke behersker tegnsprog

Et hørehandicap gør, at man let bliver meget isoleret i forhold til andre mennesker, at man ofte er mere end almindelig træt efter arbejdsdagen.

Specialkonsulenterne for hørehæmmede og døvblevne har på et tidspunkt nævnt, at det bestemt ikke er ualmindeligt, at hørehæmmede i 40 - 50 års alderen er mentalt nedslidte og dropper ud af det ordinære arbejdsmarkedet og overgår til fleksjob eller førtidspension

Hvad skal jobkonsulenterne være opmærksomme på og hvilke tiltag kan afhjælpe problemerne

For tunghøre, der måske ikke selv er helt klar over omfanget af deres høretab og hvilke høretekniske hjælpemidler der findes, kan det være af betydning at få klarlagt hørekurven og få et overblik over, hvilke høretekniske hjælpemidler der findes, her tænker jeg på teleslynge, måske nye, stærkere høreapparater som kan afhjælpe høretabet bedre hos den tunghøre. Det kan også være godt og vigtigt at besøge arbejdspladsen for at se på de akustiske forhold, mødeforhold, hvordan er lys og lyd, er der noget der kan ændres. Spørgsmålet er så, om det er noget jobkonsulenterne kan klare alene, eller om I ikke skal alliere jer med fagfolk fra Høreinstituttet. I vil også få stor glæde af at kontakte Døves Højskole Castberggårds projektafdeling for arbejdstræning og arbejdsfastholdelse af døve og hørehæmmede i arbejde. Endvidere findes der et Informationscenter for virksomheder med døve og hørehæmmede ansatte.

Endvidere er der mulighed for at få skrivetolk efter lov om kompensation til handicappede i erhverv. En skrivetolk er det mest oplagte til tunghøre og døvblevne, som ikke behersker tegnsprog. En skrivetolk har selv bærbare computere med og sidder og skriver alt, hvad der bliver sagt. Døve og svært hørehæmmede, der kan tegnsprog vil oftest benytte sig af en tegnsprogstolk.

Det, der kan være det store problem for mange døve, det er de krav der stilles til danskkunnen. Døve har som nævnt i indledningen tegnsprog som modersmål, og har lært at læse og skrive dansk som et fremmedsprog uden lyd.

Der stilles i dag krav om at kunne skrive dansk i næsten alle typer job. Det er svært for næsten alle døve og svært hørehæmmede at skrive korrekt dansk, det er især grammatikken, der er svær. Pædagogisk personale skal lave statusrapporter, forældrebreve, opslag, breve til offentlige myndigheder. Håndværkere skal bestille varer og beskrive arbejdsgangen. IT-medarbejdere skal kommunikere med kolleger og kunder om deres projekter. Kontorpersonale skriver referater fra møder. Plejepersonale skriver rapporter osv. Næsten alle bruger skrivning til at kommunikere med hørende kollegaer og på teksttelefonen. Det er et stort problem for mange svært hørehandicappede, at så meget er baseret på skriftlig kommunikation. Vi lever i et informationssamfund, hvor der er et sandt flow af informationer, og det gør det ekstra svært for hørehandicappede / kommunikationshandicappede at følge med i nyhedsstrømmen.Det er vigtigt at sikre virksomhederne mulighed for at fastholde døve og hørehæmmede medarbejdere gennem bevidst personalepolitik. De gode holdninger og den gode adfærd i forhold til den hørehandicappede skal helst også komme oppe fra toppen, så er der større chance for at det forplanter sig ned gennem organisationen.

Den hørehandicappede kan imidlertid også selv gøre lidt, eventuelt i samarbejde med jer eller en anden fra "egen verden".

Det er vigtigt at få informeret kollegaerne og arbejdspladsen, om de problemer man har og hvilke hensyn man har behov for, og gerne lige så snart man er tiltrådt en ny arbejdsplads, men sent er dog bedre end aldrig. Det kan være meget svært for mange at forstå, at nogle hørehæmmede ingen nævneværdige problemer har med at sidde og kommunikere på tomandshånd og nærmest virke som normalthørende, og så er det umuligt at gentage det kunststykke i en større forsamling, og den behøver ikke at bestå af ret meget mere end 2 personer. Men det kan man altså ikke !

Gode råd:

• Man skal orientere ordentligt om sit handicap, ikke bare sige at man er hørehæmmet, men fortælle folk, hvad der skal til for at få en god kommunikation. Ellers har de ikke en chance for at vide, hvordan de skal forholde sig til det
• Man skal ikke lade som om det er et problem, at tingene ikke bliver forstået, for det er det
• Man må godt på en positiv måde give udtryk for, at man forventer at omgivelserne vil vise de nødvendige hensyn, ellers fungerer tingene jo ikke, og der skal to til at få en kommunikation til at fungere
• Samtidigt er det også vigtigt, at man som hørehandicappet kender og erkender de begrænsninger, som et hørehandicap nu engang giver i mange situationer. Det er umuligt at være med i alt, for man må også acceptere, at ens kollegaer har behov for at slappe af og slække på hensynene, og det har man også selv ! Jeg fravælger f.eks. ofte sociale begivenheder på min arbejdsplads
• Efteruddannelse er vigtigt, og måske dobbelt så vigtigt, når man har et handicap

Arbejdsgivernes holdning til at ansætte personer med hørehandicap

Der er ingen der præcis ved, hvor mange hørehandicappede der er i ordinær beskæftigelse og præcis ved noget om arbejdsgivernes holdning hertil.

Det er meget forskelligt, hvordan arbejdsgivernes holdning til at ansætte hørehandicappede er. Umiddelbart har jeg indtryk af, at de fleste veluddannede døve relativt hurtigt får arbejde, en del af dem får så også arbejde indenfor egen verden.