Forside
Om HSK
Rådgivning
Nyheder
Artikler
HSK-Nyt
Links
Kontakt
Artikler

Ankenævnet for uddannelsesstøtten

19.04.2004 af Stud. scient. soc. Ida-Kristine Appelquist[hsk@hum.ku.dk]

Ankenævnet for uddannelsesstøtten - hvad er det egentlig, hvilke funktion har det, og hvad har det med handicappede studerende at gøre? Det er spørgsmål, som jeg ofte bliver stillet, når jeg fortæller, at jeg sidder som De Samvirkende Invalideorganisationers (DSI) repræsentant i Ankenævnet for uddannelsesstøtten.

Ankenævnet for uddannelsesstøtten er en klageinstans under SU-styrelsen. Det er den instans, der træffer den endelige administrative afgørelse i klager over SU-styrelsens afgørelser. Når der træffes en afgørelse af SU-styrelsen, har personen, der får afgørelsen, 4 uger til at indsende en klage til Ankenævnet for uddannelsesstøtten og SU-styrelsen. Herefter tager SU-styrelsen sagen op til genovervejelse, falder den her, sender SU-styrelsen den videre til Ankenævnet.

Ankenævnet for uddannelsesstøtten tager sig således af mange forskellige slags sager. Det kan være klager over beregning og tildeling af SU, tilbagebetaling af SU etc. Ankenævnet for uddannelsesstøtten tager sig også af klager over afgørelser, der er truffet af SU-styrelsen efter Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser - populært kaldet SPS-loven. Kort fortalt er SPS-loven den lov, der skal sikre, at handicappede studerende for de nødvendige hjælpemidler stillet til rådighed under uddannelse. Den administreres af SU-styrelsen, og det er Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, der træffer den endelige afgørelse over alle SPS-sager, hvis der klages.

I Ankenævnet for uddannelsesstøtten sidder der en dommer, en sagsbehandler og to medlemmer beskikket af undervisningsministeriet. Når der er klager vedrørende SPS-loven, skal der også sidde en sagkyndig udpeget af DSI, der sikrer, at sagen også bliver set på fra handicapvinklen.

I januar 2002 blev jeg sammen med to andre handicappede studerende udpeget af DSI til at sidde som sagkyndige i Ankenævnet. Når der er en klagesag over SPS-loven, bliver vi alle tre i første omgang kontaktet af DSI. Herefter modtager den af os, der har mulighed for at deltage, sagsakterne.

I Ankenævnet giver den af os, der er blevet udvalgt, vores vurdering af den konkrete SPS-sag, hvorefter sagen diskuteres, sådan at den kan afgøres. Det vil sige, hvorvidt Ankenævnet kan tilslutte sig SU-styrelsens afgørelse og dermed ikke tildele de søgte hjælpemidler, eller hvorvidt SU-styrelsens afgørelse skal forkastes og dermed tildele klager hjælpemidlerne.

Nu har jeg efterhånden siddet i ankenævnet i 2 år. Der kommer et bredt udsnit af sager ind fra mennesker med vidt forskellig handicaps. Jeg synes generelt, at der bliver lyttet til os som handicapgruppe. Jeg er af den opfattelse, at mine argumenter i de fleste tilfælde bliver taget alvorligt i Ankenævnet, idet mine synspunkter i nogle af sagerne har haft vægt til at ændre udfaldet. Når problematikken handler om, hvorvidt hjælpemidlerne kan kompensere for funktionsnedsættelsen eller ej, kan det imidlertid være svært at få medhold i Ankenævnet. For mig at se har der været flere sager, hvor hjælpemidlerne kunne spare tid og kræfter for den enkelte studerende, men hvor det er blevet diskuteret, om det var nok til at kompensere for funktionsnedsættelsen.