Fra Center for Ligebehandling af Handicappedes blad LIGHEDSTEGN nr. 3 • oktober 2004 har vi fået tilladelse til at bringe denne artikel

Fra en spæd start i 1998 har fleksjobordningen over de seneste seks år udviklet sig til, hvad man må kalde en succes. Der knytter sig dog stadig en delligebehandlingsproblemer til ordningen

I dag er lige godt 28.000 personer ansat i fleksjob. Lægges hertil de ca. 6.000 løntilskudsjob til førtidspensionister, runder vi så rigeligt regeringens måltal om 30 - 40.000 job på særlige vilkår i 2005. Sammenholder man yderligere udviklingen i fleksjobtallene med udviklingen i antallet af førtidspensioner, vil man konstatere, at der er sket et næsten tilsvarende fald i antallet af de lave pensioner. I perioden fra 1998 til 2003 faldt antallet af lave førtidspensioner med ca. 29.500. Da det jo netop var de lave pensioner - dvs. pensionerne til personer, som stadig havde en betydelig arbejdsevne tilbage - må man konstatere, at fleksjobbene i alt væsentligt har udfyldt sin mission.

Ligebehandlingsproblemer En del af ordningens succes skyldes givet vis, at ordningen løbende er blevet forbedret, så vilkårene i dag tåler sammenligning med vilkårene i ordinær ansættelse. MEN det betyder jo ikke, at træerne vokser ind i himmelen. Der er stadig gamle uløste ligebehandlingsproblemer - og hvad værre er: Der er kommet nye til.

Selvom ledighedsydelse (fleksjobordningens modsvar til arbejdsløshedsdagpenge) under visse omstændigheder kan bevilges som erstatning for manglende løn under ferie eller feriedagpenge, så kan ledighedsydelsen ikke tages med til udlandet. Modtagere af ledighedsydelse skal holde ferie Danmark.

Vi vil gerne have os alle sammen til at blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Derfor har Folketinget indført reglerne om, at man kan udskyde overgang til efterløn og dermed opnå en kontant præmie på op til 120.000 kr. Er man i fleksjob, går man ikke på efterløn, men fleksydelse. Men vælger man at udskyde sin fleksydelse og fortsætter med at arbejde i fleksjobbet til man er 65 år, får man ikke nogen præmie. Ydermere er det sådan, at efterlønsmodtagere fritages fra at indbetale til efterlønnen i det øjeblik, de går på efterløn. Det sker ikke for personer på fleksydelse. De skal fortsat indbetale deres fleksydelsesbidrag.

Som fleksjobansat kan man ikke benytte mentorordningen, som ellers er indeholdt i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik.

For at få en person her til landet - fx som led i en familiesammenføring - skal den herboende dokumentere, at personen kan forsørge fx sin tilrejsende kone. Men ved opgørelsen af den herboendes forsørgerevne medregner man ikke den fleksjobansattes samlede løn, men kun den del af lønnen, som arbejdsgiver betaler. Løntilskuddet medregnes ikke i selve indtægtsgrundlaget. I kø på ledighedsydelse Ud over den positive stigningen i antallet af fleksjobbere er der fulgt et meget bekymrende tillægsproblem med. Kommunerne har tilsyneladende i stigende grad svært ved at skaffe det nødvendige antal job. Resultatet er, at en stor gruppe personer, som er godkendt til et fleksjob, ikke kommer i arbejde, men "parkeres" på ledighedsydelse, mens de venter på, at kommunen finder et fleksjob. Fra 2001, hvor man begyndte at registrere antallet af personer på ledighedsydelse, til 2004 er antallet af ledighedsydelsesmodtagere vokset fra at svare til ca. 10 % af antallet i fleksjob til at udgøre, hvad der svarer til hele 25 % af antallet af ansatte i fleksjob. Der er med andre ord et akut behov for yderligere 7 - 10.000 fleksjob, som ikke kan dækkes. Det er en meget uheldig udvikling. Der er derfor et massivt behov for at få set på, hvor modtagerne af ledighedsydelse kommer fra - og ikke mindst, hvor de går hen og efter hvor lang tid: Får de et fleksjob, går de ud i ordinær beskæftigelse, får de førtidspension - eller bliver de bare hængende i ledighedsydelsen år efter år ?

Modvilje mod job på særlige vilkår ?

Det har gang på gang været oppe at vende, at især arbejdstagerne frygter, at ansættelse på særlige vilkår - fx i fleksjob - vil erstatte og fortrænge ordinære job. Senest har en artikel i SID´s nyhedsbrev luftet den frustration. l artiklen beskrives det, hvordan udviklingen i de ordinære kommunale job fra maj 2003 til maj 2004 er stagneret, mens der i samme periode har været en vækst på 15 % i de støttede job.

Det er vigtigt, at der ikke skabes grobund for en generel modvilje mod støttede job - herunder fleksjob. Derfor skal vi dels være ekstremt omhyggelige med, at visitationen til fleksjob er helt efter bogen, så der ikke opstår en myte om, at ansatte i fleksjob i virkeligheden er maskerede ordinære job, blot med løntilskud. Dels er det vigtigt, at vi ikke lader os lokke ind i en besnærende forestilling om, at der skal etableres et særligt jobmarked for fleksjob med egen jobformidling. Der er ingen job, der er specielt velegnede som fleksjob, og alle job er potentielle fleksjob. Hvis vi skaber et særligt reservat af job reserveret fleksjobbere, risikerer vi at udbygge myten om et kamufleret ordinært arbejdsmarked med løntilskud.

Fasthold perspektivet - udbyg succesen

Fleksjob er en succes. Og selve fleksjobkonceptet er en af de mest an-vendelige og fleksible kompensationsordninger, vi har. Men det er vigtigt at fastholde ordningens formål. Fleksjobordningen er en kompensationsordning, hvor der gives en økonomisk kompensation for den nedsatte arbejdsevne, som den ansatte i fleksjobbet har. Vi skal holde fast i, at forudsætningen for at komme i fleksjob er, at man har nedsat arbejdsevne, og at vi holder fast i, at der ikke er nogen som helst automatisk sammenhæng mellem nedsat funktionsevne og nedsat arbejdsevne.