I Studievejledningen på Instituttet for Blinde og Svagsynede oplever vi desværre alt for ofte studerende, som gang på gang støder ind i barrierer på deres studium. Barrierer som medfører unødvendige nederlag og som for nogle ender med, at de opgiver uddannelsen.
Mange af de blinde og svagsynede studerende, vi kommer i kontakt med, giver udtryk for, at en af de største barrierer de støder ind i, som handicappede studerende på de videregående uddannelser, er manglende forståelse fra omgivelserne, heriblandt de ansatte på uddannelsesinstitutionerne, samt manglende tilgængelighed. Heldigvis er der også andre som fortæller, at de møder stor forståelse og vilje til at løse de udfordringer, der kan opstå undervejs i studiet. Men det store problem er jo, at det skal være personafhængigt, om man kan få den hjælp, man som handicappet studerende har brug for.
Med SPS-lovgivningen og SU-handicaptillægget er nogle af de traditionelle barrierer blevet væsentlig mindre. Ordningen med en startpakke med de basale hjælpemidler, som udleveres før semesterstart og justeres efter et par måneder på studiet, og forbedrede studiematerialer i form af digitale lydbøger har gjort det lettere at komme i gang med studierne på lige vilkår. Men lige adgang til studierne er ikke gjort med hjælpemidler og lydbøger. Omgivelsernes vilje og evne til forståelse af handicappet spiller en afgørende rolle, og derfor er en generel holdningsændring i forhold til handicap og uddannelse nødvendig på de videregående uddannelsesinstitutioner. Der er behov for en grundlæggende ændring af den måde, man opfatter handicap på, og af den måde man fortolker sektoransvaret. På trods af at der gennem flere årtier har været fokus på et mere relativistisk handicapbegreb både i forskningen og i de internationale konventioner, så afspejler uddannelsesinstitutionernes praksis stadig en lægelig og diagnostisk synsvinkel på handicap med fokus på den enkeltes funktionelle begrænsninger. Det er den handicappede, der har et problem og ikke uddannelsesinstitutionen.
I en relativistisk forståelse af handicapbegrebet bliver tingene vendt på hovedet. Her er der fokus på relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og det omgivende samfund. I stedet for at se på ”manglerne” ved den handicappede, sættes fokus på omgivelsernes ”mangler”, dvs. alle de samfundsskabte forhindringer indenfor f.eks. uddannelse, information og kommunikation, som bevirker, at mennesker med handicap ikke kan deltage på lige vilkår med andre. Handicap svækker ikke nødvendigvis et individs præstation, men det kan være nødvendigt for den handicappede at søge alternative metoder til at udføre bestemte opgaver. Dette forhindres dog indimellem af den måde uddannelsesinstitutionerne har indrettet sig på.
En sådan relativistisk tilgang hænger tæt sammen med begrebet inklusion, som i modsætning til integration fordrer at fokus flyttes fra det enkelte individ til institutionerne. Den bryder med mangelsynet og har fokus på, hvordan man kan udvikle og indrette institutionerne, så de imødekommer alles behov. Inklusionstanken medfører med andre ord, at ikke blot den handicappede studerende skal være forberedt på studiestart med eksempelvis hjælpemidler og studieteknikker i orden, men også uddannelsesinstitutionen skal udvise parathed i forhold til at kunne inkludere alle studerende med eller uden særlige behov.
At være en inkluderende uddannelsesinstitution er altså ikke gjort med at ansæt-te en SPS-vejleder og sørge for handicaptoiletter. Det kræver, at man indretter institutionerne således at både administration, undervisning, eksaminer, bygninger etc. er udviklet og indrettet til at imødekomme alles behov. Institutionerne er ansvarlige for, at ingen udelukkes fra hverken læring eller sociale aktiviteter, fordi tilrettelæggelsen ikke har taget højde for de studerende med særlige behov.
I Danmark er vi desværre langt fra at have inkluderende videregående uddannelsesinstitutioner, hvilket som tidligere nævnt medfører daglige kampe for mange handicappede studerende, social isolation og alt for mange nederlag i løbet af studietiden.
Anderledes ser det ud i England, hvor man via lovgivning har opnået at få fokus på handicappedes rettigheder til uddannelse på lige vilkår. I England indførte man i 1995 loven ”Disability Discrimina-tion Act” (DDA), som blev udvidet i 2001 med ”Speciel Educational Needs and Disability Act” (SENDA), som dækker alle aspekter af undervisning og uddannelse. Med SENDA er uddannelsesinstitutionerne nu nødt til at medtænke alle studerende med særlige behov, og på alle universiteterne er der nu en formuleret politik på området. Der er oprettet ressource- og vejledningscentre og ansat handicapkoordinatorer, som vejleder og rådgiver både de studerende og de ansatte.
På nationalt plan sørger National Disability Team (NDT) pt. for vejledning og rådgivning til 55 projekter, hvis formål er at forbedre forholdene for de handicappede studerende på de videregående uddannelser. Projekterne bliver finansieret via offentlige midler uddelt af HEFCE (The Higher Education Funding Council for England) og DELNI (Department for Employment and Learning in Northern Ireland). 31 projekter er givet til uddannelsessteder, som ikke tidligere har haft erfaring med at inkludere handicappede på deres uddannelser, det gælder blandt andet kunstskoler, farmaceut- og medicinuddannelser og landbrugsuddannelser. Formålet med disse projekter er, at institutionerne får formuleret en fælles handicappolitik i forhold til f.eks. optagelse og eksamen, at der bliver udpeget ansatte, som er ansvarlige for at de handicappede får den rette hjælp, og at de ansatte gennem udviklingsprogrammer bliver bedre til at tilgodese handicappede studerende via en mere inkluderende undervisning.
Der lægges vægt på et samarbejde mellem det akademiske personale, IT-folk, handicaphjælpere og de handicappede studerende. Der er en stor alsidighed i projekterne. De spænder fra projekter om e-learning til projekter, der omhandler problematikken omkring, hvordan man som handicappet får formidlet sit handicap til omgivelserne.
Et af de store projekter, som er afsluttet er The DEMOS project, som kan ses på hjemmesiden [http://jarmin.com/demos/course/senda/index.html]
Projektet kørte fra 2000 - 2003 og blev til i samarbejde mellem fire universiteter. Målet var at undersøge handicappede studerendes forhold på de videregående uddannelser og på baggrund af den viden, man fik fra denne undersøgelse, at udvikle en online undervisningspakke for det akademiske personale på de videregående uddannelsesinstitutioner. Pakken kom til at indeholde fem overordnede moduler:
a. Fakta om handicap
b. Ordblinde studerende i de videregående uddannelser
c. Optagelse af handicappede ansøgere til de videregående uddannelser
d. Eksamen og vurdering og
e. Information om SENDA
f. Udover disse moduler er der tips til web-designere, interview med handicappede studerende, forskningsrapporter, specielle afsnit om synshandicappede, døve og ordblinde studerende og meget andet
Alt sammen meget overskueligt og pædagogisk formidlet.
Det er et projekt, som i høj grad bygger på et relativistisk og inkluderende handicapsyn. Gennem undervisning af det akademiske personale og udvikling af inkluderende læringsmiljøer og undervisningsprogrammer tager man fat på at ændre de handicappedes omgivelser i stedet for udelukkende at have fokus på den enkelte handicappedes begrænsninger.
I Danmark bærer indsatsen for de handicappede studerende i de videregående uddannelser for meget præg af tilfældigheder. Der er enkelte ildsjæle rundt omkring, men det store flertal af undervisere og administrativt personale har ingen forudsætninger for at håndtere de handicappedes behov. Der mangler en bevidsthed på uddannelsesinstitutionerne omkring inkluderende undervisning og handicappolitik, samt nogle overordnede handleplaner.
Man kunne f.eks. ønske sig, at der på et sted som Københavns Universitet blev gjort mere i forhold til inklusionen af de handicappede studerende. Kigger man på Universitetets hjemmeside, ser det ud til, at der er ansat én medarbejder til at tage sig af handicapspørgsmål. Det er en administrativ medarbejder, som tager sig af SPS-ansøgningerne. I de nye eksamensbekendtgørelser har man indført et afsnit om, at der kan tilbydes særlige prøvevilkår for studerende med funktionsnedsættelse. I praksis viser det sig dog, at dem som skal give dispensationerne i studienævnet ikke er klædt på til at forholde sig til dispensationsansøgningerne.
I Universitetets optagelsesmateriale, som også er tilgængeligt på hjemmesiden fremgår det, at man som handicappet studerende kan få besked om optagelse før andre studerende, hvis man søger inden 15. marts. Beskeden til en af de blinde studerende, vi er i kontakt med, som skal starte på et fag efter sommerferien, hvor alle er garanteret plads, hvis de har de rette kvalifikationer, var at hun ikke kunne få besked før 28. juli. Først da hun pressede på, og fik en lektor fra faget til at gøre noget ved sagen, fik hun brev om optagelse. Det viser, at regler ikke er nok, der skal en gennemgribende holdningsændring til på hele institutionen. Der er så mange områder, der skal tages fat på, som f.eks. tilgængelighed til EDB-arbejdspladser, til feltarbejde, praktikophold, informationssøgningskurser, laboratorieøvelser, gruppearbejde etc.
Undervisningsministeriet formidler på deres EMU-portal omkring tilgængelighed gode råd til underviserne i forhold til at tilrettelægge undervisningen for de handicappede studerende, men det er ikke mit indtryk at ret mange undervisere på de videregående uddannelser kender til og bruger portalen. På Århus Universitet har en enkelt ildsjæl fået bygget et studiecenter op for studerende med særlige behov, hvilket er et fantastisk initiativ, men det er stadig ikke nok, at nogle enkelte medarbejdere i et studiecenter bliver eksperter i handicapspørgsmål, hvis ikke resten af Universitetets medarbejdere bliver inddraget , så man kan få lavet nogle inkluderende læringsmiljøer, administrationer, kantiner, biblioteker etc. Danske politikere og de danske videregående uddannelsesinstitutioner trænger til at vende næsen mod f.eks. England, så handicappede studerende fremover kan tage en uddannelse på lige vilkår i Danmark.
Links:
SENDA: [www.opsi.gov.uk/acts/acts2001/10010--d.htm]
DEMOS: [jarmin.com/demos/]
lNDT: [www.natdisteam.ac.uk/index.php]
EMU: [tilgaengelighed.emu.dk/]