Med tilladelse fra Djøf og forfatteren, bringes nedenstående artikel, som er bragt i DJØF Bladet nr. 12 - 2006

Det er ikke bestemt ved lov, at danske it-systemer og hjemmesider skal være tilgængelige for blinde og andre handicappede, ligesom det er i USA og England. Og det er et stort problem, mener formanden for Dansk Blindesamfund, Jens Bromann, der er vidne til, at flere og flere blinde enten bliver fyret eller slet ikke kommer ind på arbejdsmarkedet, fordi de rent teknisk ikke kan manøvrere i mange danske virksomheders it-systemer

I 60´erne havde to tredjedele af de blinde og svagsynede danskere i den arbejdsdygtige alder et job på normale vilkår. I dag er det kun femten procent, og det endda når man tæller skånejob og timelærer med, der har en begrænset arbejdstid. Så i en tid hvor mangfoldighed er et mantra og med en nær fremtid, hvor alt tyder på, at der bliver mangel på akademiske kompetencer, ekskluderer vi de blinde og svagsynede i stedet for at inkludere dem. Det siger formanden for Dansk Blindesamfund, juristen Jens Bromann, der kender til alt for mange eksempler på blinde, som enten bliver fyret eller slet ikke ansat, fordi it-systemerne ikke er indrettet, så de kan bruge dem.

Årsag er ifølge Jens Bromann, en it-politik, der ikke gør det lovpligtigt at sikre handicapvenlige it-systemer og hjemmesider. 'Sådan er det i USA, og sådan er det i England, men Danmark er ganske enkelt et uland på det område,' siger Jens Bromann.

De blinde har både talende computere og systemer, der gør, at de kan manøvre rundt på hjemmesider og interne it-systemer. Hvis altså bare disse hjemmesider og systemer er gearet til de muligheder. Og det er der rigtig mange, der ikke er, siger Jens Bromann. Han peger på, at det har været meget svært at finde kandidater til Videnskabsministeriets årlige konkurrence 'Bedst på nettet', da det blev vedtaget, at tilgængelighed skulle være et af kriterierne for at kandidere.

Tidligere sundhedsminister og venstrekvinde Ester Larsen, der er formand for Center for Ligebehandling af Handicappede, er også en varm fortaler for ved lov at sikre de handicappede it-tilgængelighed.

'Vi prøver at fjerne de barrierer, der ligger i uddannelsessystemet, og så er det næsten ikke til at bære, hvis man kommer igennem og får et job men hurtigt mister det igen, fordi it-systemerne ikke er tilgængelige,' siger Ester Larsen, der selv er bekendt med en blind jurist, der blev sagt op, fordi han ikke kunne håndtere it-systemet.

Lang og sej kamp

Jens Bromann ved også godt, at det er en lang og sej kamp, der skal føres, for det første fejltrin blev allerede taget, dengang man indkøbte de første store offentlige it-systemer og ikke sørgede for at tænke tilgængelighed for handicappede ind. Det betyder, at mange i dag skal kaste mange penge i at få opgraderet deres it-system, hvis de har den gode vilje og ønsker, at handicappede også skal kunne bruge det. Men det betyder også, at mange netop ikke tænker tilgængeligheden ind, fordi det simpelthen er alt for dyrt.

'Den mursten, man havde købt, som var hele grundstenen i de offentlige it-systemer, var ikke handicapegnet. Jeg formoder, det er fordi, man ikke ville betale for det dengang. Hvis det samme var sket i USA, så var man blevet dømt ved forbundsdomstolen,' siger Jens Bromann. Han siger, at det er så brandærgerligt, at lige netop de blinde og svagsynede bliver hægtet af. De ved nemlig ofte enormt meget om it, da det i mange henseender kan lette den handicappedes dagligdag, hvis altså bare de bare teknisk set kan kommunikere med systemerne.

'Blinde har samme begavelsesniveau som andre. Men da langt de fleste er uden arbejde, betyder det, at der går rigtig mange velbegavede blinde rundt. Det vil sige, at en arbejdsgiver har en utrolig mulighed for at få et rigtigt godt hoved og en meget loyal medarbejder. Men hvis man ikke kan opererer med it-systemerne i virksomheden, så er man ikke længere en god medarbejder men en eller anden halvklumpe,' siger Jens Bromann.

Ester Larsen siger, at Center for Ligebehandling maser meget på så de offentlige it-systemer i første omgang bliver tilgængelige.

'Det er et udviklingsarbejde ekstra, der skal gøres, men lige som så meget andet, så skal det bare gøres,' siger hun.

DJØF Bladet har forsøgt at få Videnskabsminister Helge Sander til at svare på, hvorfor man ikke gør tilgængeligheden for handicappede obligatorisk ligesom i USA og England. Det har ikke været muligt at få ham i tale, men gennem hans informationschef, er han kommet med en længere udredning på, hvad der bliver gjort på området, men ikke med noget svar på, hvorfor man ikke gør som i USA og England.

Helge Sander peger i stedet på, at Videnskabsministeriet blandt andet har udviklet en online-værktøjskasse, som indkøbere kan bruge, når de skal indkøbe it. 'Men hvem kender den og ved, at den ligger på Videnskabsministeriet hjemmeside? Og stadigvæk er det stadig anbefalinger og ikke krav,' siger Jens Bromann.

I svaret fra Helge Sander lyder det også, at Videnskabsministeriet i forbindelse med kommunalreformen generelt har anbefalet, at offentlige myndigheder tænker handicaptilgængelighed i deres it-arkitektur.

Ifølge Ester Larsen har det dog netop været oppe i Folketinget, om it-tilgængelighed skal være et krav og ikke bare en anbefaling i forbindelse med de nye storkommuner, men spørgsmålet er stadig til behandling.

Selv om Ester Larsen ikke forventer, at der lige nu og her kommer en lov om tilgængelighed, der gælder alle, så mener hun, der er lys forude.

'Vi er lidt optimistiske, fordi vi er på vej ind i en situation med arbejdsmangel, og der er lydhørheden som regel større,' siger hun.

Jens Bromann håber, hun har ret, og der ikke går alt for lang tid, før der sker noget, for som han siger: 'Det er bare så ærgerligt at skulle sige til de unge, der har et synshandicap, at de må være tålmodige, for det bliver forhåbentlig bedre om ti - femten år.'