Med tilladelse fra Djøf og forfatteren, bringes nedenstående artikel, som er bragt i DJØF Bladet nr. 12 - 2006
Det kræver en usædvanlig viljestyrke at gennemføre en akademisk uddannelse, hvis man er blind. Men det er faktisk først, når kandidatgraden er erhvervet, at de virkelige problemer melder sig. For i en tid, hvor informationsstrømmen er eksploderet, og generalisterne i langt de fleste tilfælde er de foretrukne medarbejdere, er det for alvor blevet svært at være djøfer med et synshandicap
John Heilbrunn var den første blinde dansker, der gik i en almindelig folkeskole. Siden fulgte gymnasiet og en juridisk kandidatgrad. Han har besøgt 60 forskellige lande. På et tidspunkt tog han til New York og startede et lydstudie, og for et par år siden var han en my fra at få et job i Verdensbanken i Washington. John Heilbrunn har haft en lang karriere forskellige steder i statsadministrationen, og i dag er han leder af Dansk Blindesamfunds Internationale afdeling.
Han er ikke en klynker, og han piber ikke over, at taxaregningerne æder en meget stor del af hans løn og over, at han sætter liv og lemmer på spil, hver gang han begiver sig ud i de københavnske gader. For John Heilbrunn kan og skal fungere på lige vilkår med andre danskere. Men på trods af hans fightervilje og optimisme, bliver det sværere og sværere at holde trit på et arbejdsmarked, hvor omstillingsparathed er et mantra, og hvor utilgængelige hjemmesider og it-systemer hele tiden spænder ben.
'Det er stressende at se, hvordan man bliver siddende på en yderpost, mens alle de andre omstiller sig hele tiden. Der bliver ikke længere givet point for at være en solid person, der kan alt forfra og bagfra på sit felt. Du kan arbejde dig ihjel eller til dyb frustration, hvis du skal holde dig orienteret og læse alle de tidsskrifter og rapporter, som alle andre får læst,' siger John Heilbrunn.
It-ekvilibrist
Lige som alle andre skal han følge med i en verden, hvor informationskanalerne bliver flere og flere og informationsmængden bare stiger og stiger, men hvor tilgængeligheden for en mand som ham i mange tilfælde er umulig og i andre tilfælde meget tunge og langsommelige. Et eksempel: John Heilbrunn har for længst opgivet et abonnement på Weekendavisen, for som han siger, kan han ikke engang sidde på toilettet og læse avis. Nej for ham, betyder det nemlig, at han skal sætte sig ned og lytte de 12 kassettebånd igennem, som kommer dumpende gennem brevsprækken en gang om ugen.
Som mange andre blinde er John Heilbrunn noget at en it-ekvilibrist, og han har selvfølgelig en computer, der kan snakke og udstyr, der kan hjælpe ham med at finde rundt på hjemmesider og i e-mail-verdenen. Men det er bare sådan, at en lang række hjemmesider og it-systemer er utilgængelige for blinde, fordi der ikke er tænkt handicaptilgængelighed ind fra start, fortæller han. For eksempel kan hans skærmlæser ikke klare mange EU-hjemmesider og et hav af danske hjemmesider.
Nu er det ikke sådan, at John Heilbrunn har givet op - langt fra, og han er da også sikker på, at han nok skal hænge i indtil, han engang skal pensioneres. Men det rykker i ham, hver gang han hører om en blind, der mister sit job, fordi han eller hun ikke kan følge med. Og han ærgrer sig over, at kun 40 procent af alle blinde unge ikke engang gennemfører en 9. klasses afgangseksamen i 70´erne var det 98 procent. Til gengæld vil han ikke tøve med at anbefale en ung blind at gå i gang med en videregående uddannelse i dag, og det gælder også jurastudiet.
'Jura er stadig en helt oplagt uddannelse, fordi det dybest set handler om at sætte sig ned og læse. Studiet er langt hen ad vejen det samme, men det er verdenen udenfor, der har ændret sig. I dag får du ikke mange chancer, så mit råd er, at man skal ruste sig til at arbejde meget hårdt, og så skal man være udstyret med en stor portion personlig power og selvtillid,' siger John Heilbrunn.