Fra Det Centrale Handicapråds - blad nr. 3 juni 1999 - har vi gennem Rådets hjemmeside: [www.dch.dk/nyhed/...] følgende indlæg

_____________________________

Ser man på, hvilke temaer der generelt præger diskussionen om tendenser på arbejds-markedet, så er der ingen tvivl om, at netop efter- og videreuddannelse spiller en helt central rolle. Nødvendigheden af en højt kvalificeret arbejdsstyrke, som løbende er under uddannelse og opkvalificering, er et af de karakteristika, som kendetegner arbejdsmarkedet i informationsteknologiens tidsalder. En nødvendighed, som opstår bl.a., fordi den teknologiske udvikling i sig selv stiller store krav til den enkeltes kompetence, og fordi informationsteknologien har speedet omsætningshastigheden for information og ny viden op til en hidtil uset hastighed.

Ser man derimod på handicapområdet, så må man nok konstatere, at efter- og videreuddannelsesområdet er et af de områder, som har være stærkt underprioriteret. Handicappedes mulighed for at konkurrere på arbejdsmarkedet på det parameter, der hedder løbende uddannelse, lader meget tilbage at ønske. Handicappede er ikke ligestillede i forhold til efter- og videreuddannelse.

Handicappede er generelt meget dårligt stillet i forhold til efter- og videreuddannelse, fordi udbyderne af efter- og videreuddannelse i meget ringe grad kan imødekomme de særlige behov, som handicappede kan have i uddannelsessystemet.

Samtidig har vi en lang og skæbnesvanger tradition for, at handicappedes støtte- og hjælpebehov i forbindelse med uddannelse er et socialpolitisk anliggende.

Da sociallovgivningen jo grundlæggende er en forsørgelseslovgivning - ikke en uddannelseslovgivning, så er sociallovgivningen ganske uegnet til at løse handicappedes efter- og videreuddannelsesbehov. Sociallovgivningen støtter uddannelse med det formål at sikre handicappede et forsørgelsesgrundlag - det vil typisk sige til det niveau, hvor den enkelte har en kompetencegivende uddannelse.

Hvordan den enkelte vedligeholder og udbygger sine kompetencer udover den grundlæggende forsørgelsesgivende uddannelse bekymrer groft sagt ikke sociallovgivningen.

Denne "forsørgelseslogik" er bl.a. baggrunden for, at vi flere gange har set helt absurde ankeafgørelser, som giver kommunerne medhold i, at det er lovligt at stoppe revalideringshjælpen til uddannelse efter en bachelorgrad, med henvisning til at en bacheloruddannelse giver et forsørgelsesgrundlag.

Der ligger derfor en meget stor udfordring i at sikre handicappede lige adgang til efter- og videreuddannelse. Det må generelt ske ved at sikre, at handicappedes behov for f.eks. særligt tilrettelagte undervisningsmidler, personlig assistance, fysisk tilgængelighed og andre kompenserende foranstaltninger integreres i al uddannelseslovgivning og gøres til den enkelte uddannelses ansvar. Det vil sige gennemførelse af sektoransvarlighedsprincipppet.

Men Rådet diskuterede også, om der var basis for at foreslå et initiativ, som går på tværs af de forskellige sektorer, som udbyder efter- og videreuddannelse. En mulighed er at foreslå ny lovgivning - en Lov om kompensation til handicappede under efter- og videreuddannelse. Den mulighed lod Rådet stå åben til en kommende drøftelse med arbejdsministeren, som forhåbentlig vil deltage i Rådets decembermøde.