Fra Det Centrale Handicapråds blad har vi klippet følgende indlæg - i uddrag - fra mødet 28.09.99

_______________________________

Denne sag har Rådet arbejdet med siden 93 med skiftende undervisningsministre

Mens der inden for de allerfleste uddannelsesområder indgår hjemmel til at yde handicappede elever den nødvendige kompensation, savnes en sådan hjemmel på de videregående uddannelser, således at den handicappede studerende må søge kompensation i den sociale sektor. Herved stilles den handicappede studerende i den situation, at vedkommende ikke alene skal optages på den ønskede videregående uddannelse, men den sociale sektor skal også godkende uddannelsesplanen, før den handicappede kan få de nødvendige kompenserende ydelser og dermed gå i gang med uddannelsen, det såkaldte "dobbelte optagelsessystem". Det er Rådets og De Samvirkende Invalideorganisationers ønske, at hjemlen - og pengene hertil - overgår til undervisningssektoren, således at sektoransvaret også gennemføres inden for de videregående uddannelser.

I 1997 sendte Rådet et notat med forslag til gennemførelse af sektoransvar ved videregående uddannelse for handicappede studerende til den daværende undervisningsminister. I juni 98 havde formandskabet møde med den nuværende undervisningsminister Margrethe Vestager, der her udtalte sin fulde opbakning til den principielle begrundelse for, at der nu må ske en normalisering af handicappedes adgang til de videregående uddannelser.

Undervisningsministeren sender 8. februar 1999 Rådet et brev, hvori hun igen bekræfter, at hun er indstillet på at søge nyordningen gennemført og vurderer, at ministeriet vil være klar med forslag hertil inden sommerferien med henblik på behandling i folketingssamlingen 1999 / 2000.

På Rådets junimøde orienterede Jørgen Hansen om sagens stade. Jørgen Hansen har lovet på septembermødet at give Rådet en orientering om, hvad der siden da er sket.

Jørgen Hansen (konsulent i Undervisningsministeriet) indledte orienteringen med at oplyse, at brødet nu er i ovnen. Både Undervisnings-, Social- og Finansministerierne har været involverede.

Alle er enige om, at den specialpædagogiske bistand selvfølgelig skal flyttes til uddannelsessektoren, men man forventer, at denne ændring vil medføre, at flere handicappede vil starte på en videregående uddannelse, og derfor skal der flere penge til, og derfor har vi møder med Finansministeriet.

Vi vil lave en fælles lov, der giver handicappede ret til støtte på de videregående uddannelser, som der faktisk er 300 af. Der vil blive etableret centre forskellige steder i landet til at yde rådgivningen, og så får man pengene her fra Undervisningsministeriet. Vi regner med, at vi vil være klar med et forslag til oktober i Folketingets første samling, så loven kan træde i kraft 1.8.2000.

Den anden del handler om forsørgelsen, hvor det normale er, at studerende får SU. Hvis handicappede studerende skal leve af SU, så er det nødvendigt at lave en række særregler for særlige tilskud til handicappede. Vi har ikke noget overblik over, hvor mange der vil være omfattet af disse ændringer, så man er lidt påpasselig i de 3 ministerier med at indføre nye regler for forsørgelsen. Man skal jo også huske på, at der er langt flere studerende på revalidering, end dem vi kalder handicappede. Denne gruppe er så svær at skille ud, at vi holder os lidt tilbage.

Vi må jo huske på, at der allerede i dag er mange handicappede, der læser på en SU-ydelse, men for den gruppe, der ikke kan klare sig med SU, slipper vi altså ikke endnu for det dobbelte optagelsessystem. Det er et problem, og vi vil holde øje med det problem. Det skal altså mere tages som et udtryk for en vanskelig opdeling, end som en modstand mod ideen.

Mogens Wiederholt (Center for Ligebehandling af Handicappede) fandt, at det var forstemmende og udtryk for kassetænkning, at man ikke gennemførte ligebehandling nu, også på forsørgelsesdelen. Samfundsmæssigt er det endda en billigere løsning.