Forside
Om HSK
Rådgivning
Nyheder
Artikler
HSK-Nyt
Links
Kontakt
Nyheder

For mange barrierer for handicappede unge

25.02.2009 af Lotte Pehrsson[hsk@hum.ku.dk]

24-02-2009

 

Alt for mange handicappede får ikke en ordentlig uddannelse. Det mener kontorchef ved Københavns Universitet, Jakob Lange.

I en kommentar i Politiken, siger Jakob Lange, at mange unge med et handicap ikke kan klare at gennemføre en uddannelse sideløbende med at kæmpe med et handicap.

Ikke tilgængelige
Det skyldes, i følge Jakob Lange, de mange problemer, som de handiccappede stadig møder på deres vej. Bevægelseshandicappede lider under, at mange undervisningsbyninger er gamle og slet ikke tilgængelige, hvis man bruger kørestol. Det er også et problem at få it-hjælpemidler og undervisningsmaterialer til blinde og svagtseende frem til tiden.

Dobbelt SU
'I de seneste år er der indført gode nye ordninger, der skal føre til, at flere unge handicappede får en uddannelse. Den specialpædagogiske støtteordning (SPS) har speedet op med hensyn til hjælpemidler og anden støtte. SU-systemet har fået mulighed for, at handicappede på de videregående uddannelser kan få dobbelt SU som kompensation for, at de ikke kan have erhvervsarbejde ved siden af studierne,' skriver Jakob Lange i Politiken søndag.

Forrevalidering
'Men unge over 18 år på erhvervsuddannelser og gymnasier får ikke det handicaptillæg, der bringer dem op på dobbelt SU. Er de hjemmeboende, er deres SU på den meget lave sats. Alternativet hedder forrevalidering, der svarer til det halve af den lave kontanthjælp. Folketinget, embedsmænd, undervisere og medstuderende må løfte i flok, når målet er, at handicappede selvfølgelig skal have den uddannelse, som deres interesser og evner lægger op til. Vi kan ikke være andet bekendt. Der er et godt stykke vej igen!' slutter Jakob Lange sit indlæg.

Kilde: Politiken & Handicapportalen www.handicapportalen.dk