Institut for menneskerettigheder: Slut med at behandle folk med handikap som andenrangsborgere

Det nye lovforslag betyder, at en person med handikap ikke længere skal tigge om almisser, men har et retskrav om anstændig behandling, mener Institut for Menneskerettigheder.
Bragt på politiken.dk d. 9. februar 2017. Af Per Munch.
Er det i orden, at en mor til en fire-årig bliver tvunget til at tage sit barn ud af institutionen, fordi personalet ikke kan overskue, at barnet har fået diabetes? Er det i orden, at en 100 procent blind mand ikke må komme til børnefødselsdag på en restaurant på grund af sin førerhund? Og kan en skole udlade at hjælpe en hjerneskadet mor med kommunikationen mellem skole og hjem, som hun ikke selv er i stand til at håndtere via forældreintra?

Det var tre af de case, som Institut for Menneskerettigheder præsenterede i deres rapport Diskrimination og handicap fra december 2016. Den to måneder gamle rapport har nu fået indfriet sit vigtigste mål. Nemlig at give mennesker, der blev ramt som nævnt i indledningen her, mulighed for at føre sag og tage til genmæle.

»For rigtig mange af de sager, vi skrev om, handler det om, at man ikke gider tage sig af folk, der ikke lige passer ind i koncepterne. Nu kommer der en holdningsændring. Det vil betyde virkelig meget for mennesker med handicap«, siger ligebehandlingschef Maria Ventegodt Liisberg fra Institut for Menneskerettigheder, hvor der er ’champagnetid’. Her har man i seks år haft det som højeste prioritet på dette område, at danskere med handikap skal have beskyttelse mod diskrimination. Lige nu gælder det kun, når mennesker med handikap er på arbejde. Hvilket FN flere gange har kritiseret Danmark for.

I rapporten refererer de også en undersøgelse fra 2013, der viser, at det rammer mange med handikap. 23 procent med fysiske handikap har oplevet sig diskrimineret, mens det for mennesker med psykiske handikap gælder 32 procent.

Fra almisse til lov og ret

»Det er en fantastisk nyhed.  Et kæmpe skridt. Intet mindre. Vi er simpelthen så glade på vegne af mennesker med handikap. Det betyder, at de også uden for arbejdsmarked ikke behøver finde sig i diskrimination. Det bliver ulovligt, og så kan man klage«.

Ligebehandlingschef Maria Ventegodt Liisberg kalder et et paradigmeskift, at en person med handikap ikke længere behøver finde sig i at blive diskrimineret, hverken når det gælder børnepasning, skole, sundhed, boliger, forsikring eller ture i byen.

»Vi har haft en kompensationstilgang til mennesker med handikap. ’I  får ydelser og almisser, og så kan I ellers passe jer selv’. Med en diskriminationslov får vi en inklusionstilgang. Hvor mennesker med handicap får rettigheder, og hvor samfundet skal gøre sig umage for, at der er plads til alle«, siger Maria Ventegodt Liisberg.

no replies

Leave your comment