Nu kommer forbuddet mod diskrimination af handicappede

Altinget d. 18. august 2017

Socialminister Mai Mercado (K) har et lovforslag imod diskrimination af handicappede på trapperne. Stort skridt i kampen mod fordomme, siger Danske Handicaporganisationer. Erhvervslivet vil have gennemskuelige regler.

Efter flere års tovtrækkeri er et forbud mod diskrimination af handicappede snart en realitet. Børne- og Socialminister Mai Mercado (K) har nemlig om få uger et lovforslag klar til høring, der skal gøre det ulovligt at afvise en person på eksempelvis restauranter og i butikker alene på grund af vedkommendes handicap. ”I dag kan man klage, hvis man bliver nægtet adgang til et diskotek, en bar eller en restaurant, fordi man er homoseksuel eller mørk i huden.

Men det samme gælder ikke for mennesker med handicap. Det skal vi have rettet op på,” siger børne- og socialminister Mai Mercado i en skriftlig kommentar til Altinget. ”Jeg er stolt af, at vi tager det skridt nu og sender et tydeligt signal om, at vi ikke accepterer, at mennesker med handicap bliver diskrimineret,” fortsætter hun.

Børne- og Socialministeriet forventer, at lovforslaget sendes i ekstern høring sidst i august og derefter bliver fremsat i Folketinget i november. Her forventes det vedtaget af et bredt flertal.

Forslaget har været undervejs siden en forespørgselsdebat i Folketinget i februar, hvor et enigt Folketing vedtog at pålægge regeringen at udarbejde et lovforslag om et generelt forbud mod diskrimination af personer med handicap, der gælder udenfor arbejdsmarkedet. Folketinget uddybede, at loven skulle indeholde ”klageadgang til Ligebehandlingsnævnet” samt ”at regler for tilgængelighed, der vedrører nybyggeri, skal overholdes.” Ordlyden i lovforslaget er endnu ikke færdig, men ministeriet oplyser, at det bygger på den tekst, som Folketinget vedtog i februar.

Flere års ventetid
Der findes i dag generelle forbud mod diskrimination af folk på grund af køn, seksualitet, religion, race og etnicitet, og der findes et forbud mod diskrimination af handicappede på arbejdsmarkedet. Samtidig oplever blinde med førerhunde at blive afvist i restauranter, og kørestolsbrugere får et nej i døren på diskotekerne.

Det skete for Jørgen, da han skulle fejre sit barnebarns fødselsdag på en restaurant. Her ville restauranten ikke lade ham komme ind med sin førerhund. Ligesom Finn, der sidder i kørestol på grund af sklerose, oplevede at blive sendt væk fra en restaurant, der ikke ville have kørestole.

Det er to af eksemplerne fra Institut for Menneskerettigheders rapport fra 2016, hvor instituttet foreslår et forbud mod diskrimination.

Men et forbud har haft politisk bevågenhed længe før det. Danmark er det eneste land i norden, der ikke har et generelt forbud, og i 2014 rettede FN en kritik mod Danmark for ikke at have et generelt forbud mod diskrimination. Ifølge FN er det nødvendigt for, at Danmark opfylder FN’s handicapkonvention, som Folketinget ratificerede i 2009.

Opgør med fordomme
Danske Handicaporganisationer har længe har kæmpet for et generelt forbud på området. Her glæder det formand Thorkild Olesen, at der langt om længe er udsigt til et lovforslag. Han betegner det som et stort skridt i kampen for at fjerne fordomme om mennesker med handicap.

”Alle er vel enige om, at mænd og kvinder i dag skal behandles ens. Det er lidt det samme, vi gerne vil på handicapområdet. At man kan få bevæget synet på mennesker med handicap til; selvfølgelig skal vi alle behandles mere ens,” siger Thorkild Olesen.

Ud over at mindske fordomme vil forslaget ifølge Thorkild Olesen få den konkrete betydning for handicappede i Danmark, at der er klare juridiske bestemmelser, der kan afgøre, om der er tale om ulovlig diskrimination.

”Sagerne, som ligebehandlingsnævnet afgør er diskrimination, skal ikke bruges til at slå de enkelte oven i hovedet med en bøde. Men de skal bruges som eksempler på, hvad der er tilladt, så folk ude i samfundet ikke begår de samme fejl,” siger han.

Erhvervslivet: Behov for klare regler
Dansk Erhverv bakker op om en øget indsats imod diskrimination og understreger, at de fleste servicevirksomheder, herunder restauranter og turismeattraktioner, vil gøre meget for at sikre tilgængelighed for deres kunder. Men det er vigtigt at sikre en balance, hvor virksomhederne også kan gennemskue, hvilke regler og krav de skal opfylde.

”Alle har derfor en interesse i, at nye regler, klageadgang og generelt måden, nye regler håndhæves på, bliver så gennemsigtig, rimelig og transparent som mulig. Derfor ser vi frem til dialog med både politikere og handicaporganisationerne om lovforslaget og en kommende vejledning,” siger Rasmus Larsen Lindblom, der er velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Fokus på nybyggeri
Det nye forslag er ikke ensbetydende med, at hele Danmark hen over en nat skal gøres handicapvenligt. Sådan lyder det fra handicapordførerne fra både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Karina Adsbøl (DF) peger på, at det skal ske en gradvis udvikling i forhold til tilgængelighed.

”Man kan selvfølgelig ikke forlange, at man laver hele Danmark om på en gang,” siger hun.

Udviklingen skal ske ved at følge kravet hver gang, der skal bygges nyt, tilføjer Orla Hav (S).

”Der kommer ikke et krav om, at eksempelvis alle pengeautomater skal bygges om, fordi man skal kunne komme til med en kørestol. Vi går ikke ind i en stor øvelse i forhold til al det bestående. Det er de kommende ting, der skal leve op til kravet om, at det må ikke diskriminere,” siger han.

Forslagets mangler
Selvom samtlige partier på Christiansborg har udtrykt deres støtte til et forbud, er enigheden ikke ensbetydende med, at der udelukkende er tilfredshed med forslaget.

Karina Adsbøl er glad for, at forslaget omsider ser dagens lys. Men hun savner, at ‘rimelig tilpasning’ også bliver inddraget i forslaget. Den tilpasning kan eksempelvis bestå i, at en skole laver en rampe til deres elever i kørestol. Karina Adsbøl henviser til en historie, hvor en studerende i kørestol ikke kunne komme op på podiet og få overrakt sit eksamensbevis sammen med sine medstuderende.

”Det er sundt fornuft, at man tilpasser sig i sådanne tilfælde, hvor det ikke kræver store ombygninger,” siger Karina Adsbøl.

En inddragelse af tilpasning kan dog være lig med meromkostninger. Karina Adsbøl har derfor bedt ministeren om at få Finansministeriet til at udarbejde et notat om, hvor meget det vil koste at inkludere tilpasning.

no replies

Leave your comment