Mange flere med psykisk funktionsnedsættelse kan komme i job

Artikel af Anette Hansen i Cabi Nyt:

Handicapkompenserende ordninger er et overset værktøj, som kan medvirke til, at mennesker, der fx er bipolare, har en autismediagnose, lider af angst eller af andre årsager har psykisk funktionsnedsættelse, kommer i job. Kommunerne kan med fordel bruge ordningerne anderledes, end de gør i dag.

Trods udgifter til personlig assistance sparer kommunen 32.864 kr. om året på at understøtte mandens ansættelse i stedet for udgifterne til ressourceforløb. En lagerchef bliver fastholdt i sit job efter en hjerneblødning, men på grund af bl.a. svækket hukommelse som følge af sygdommen, får han personlig assistance i fem timer om ugen. Her er den kommunale økonomiske gevinst ved at fastholde manden i job fremfor sygedagpenge 114.292 kr. årligt. Viser det sig i stedet, at manden må ansættes i fleksjob med fem timers personlig assistance, er den årlige økonomiske besparelse for kommunen 94.402 kr.

Billigt og effektivt værktøj
Det er to konkrete eksempler, som viser, at de handicapkompenserende ordninger er et effektivt værktøj til at hjælpe i job og fastholde mennesker med psykisk funktionsnedsættelse.
Cabi har netop afsluttet projektet Kompensation til flere, hvor først tre og siden yderligere 14 kommuner har deltaget. Her er medarbejdere fra mange forskellige afdelinger i jobcentret blevet undervist i, hvordan de kan bruge ordningerne bedre.”Det er mennesker, der har kompetencer, selv om de har en psykisk funktionsnedsættelse, og eksemplerne viser, at de handicapkompenserende ordninger er et effektivt værktøj til at hjælpe i job og fastholde mennesker med den type funktionsnedsættelse,” siger Anette Hansen, seniorkonsulent hos Cabi og projektleder af Kompensation til flere.For kommunerne er det tilmed et meget billigt værktøj, fordi udgifterne til de handicapkompenserende ordninger refunderes med 50 procent af staten.
Dertil kommer de yderligere samfundsmæssige gevinster i form af skatteindtægter fra de personer, som kommer i job frem for at være på offentlig forsørgelse.

Brug kompenserende ordninger til mere
”Sagen er bare, at de handicapkompenserende ordninger alt for sjældent kommer i spil for borgere med psykisk funktionsnedsættelse. I langt de fleste tilfælde bliver ordningerne brugt til borgere med fysisk funktionsnedsættelse, og til at fastholde de, som allerede er i job. Det er godt, men ordningerne kan udnyttes langt bedre og få flere i job, end det sker i dag,” forklarer Anette Hansen. 

Fra ledighed til job
Erfaringerne fra Kompensation til flere viser, at ordningerne har et stort potentiale for at hjælpe borgere med psykisk funktionsnedsættelse fra offentlig forsørgelse til job. Blandt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, er der en del, som på grund af fx ADHD, autismespektrumforstyrrelse, depression eller angst har en psykisk funktionsnedsættelse. Det er bl.a. sådanne borgere, som ofte kan hjælpes med en kompenserende ordning – og det kan ske allerede tidligt i et ledighedsforløb.På baggrund af resultaterne fra de første tre kommuner i projektet har vi i Cabi foretaget en række beregninger. De viser, at selv ud fra et konservativt skøn vil projektets kommuner et år efter kompetenceudviklingen tilsammen have bevilget 126 flere ordninger med personlig assistance til personer med psykisk funktionsnedsættelse, end de ellers ville have gjort. – Og ud af disse er 96 gået til personer, som gik fra ledighed til job.Men hvis potentialet skal udnyttes kræver det, at der internt i kommunerne kommer et helt andet fokus på, hvordan de handicapkompenserende ordninger kan bruges til borgere med psykisk funktionsnedsættelse. Her er fem gode råd til at få det til at ske:

1.    Opmærksomhed på ordningernes muligheder
I landets kommuner bliver de handicapkompenserende ordninger for det meste brugt til personer med fysisk handicap. Der er ikke nok opmærksomhed på, at de kan bruges langt bredere. I Kompensation til flere har vi samlet tværfaglige medarbejderhold i kommunerne og undervist dem i, hvordan ordningerne kan bruges til personer med psykisk funktionsnedsættelse. Det har været en øjenåbner. 
2.    Viden om psykiske funktionsnedsættelser
Medarbejderne i kommunerne skal have viden om psykiske funktionsnedsættelser, hvordan de kommer til udtryk, og hvordan man spotter dem. I Kompensation til flere har vi undervist i, hvordan man bliver opmærksom på psykiske funktionsnedsættelser, og deltagerevalueringer viser, at de er blevet mere opmærksomme på at tænke: Er der tale om en psykisk funktionsnedsættelse? Og kan den kompenseres?
 
3.    Gør handicapnøglepersonen synlig
I hver kommune er der ansat en eller flere handicapnøglepersoner, som rådgiver kollegaer om og bevilger ordningerne. Det er en kilde til viden om, hvad der kan lade sig gøre, så handicapnøglepersonen skal være et kendt ansigt i hele organisationen.
4.    Erfaringsudveksling med kollegaer
Spred de gode erfaringer på tværs af kommunens afdelinger. Det giver inspiration til flere om, hvordan ordningerne kan bruges.
5.    Få ledelsen med
Ledelsen i kommunen er en vigtig drivkraft for at få ændringer til at lykkes. Lederne skal sætte ordningerne på dagsordenen, og det skal de gøre på baggrund af viden om, hvordan ordningerne kan bruges, og om de økonomiske aspekter i ordningerne. Det skal ske kontinuerligt, så ordningerne bliver brugt i alle de tilfælde, hvor det kan gøre en forskel.

no replies

Leave your comment