Studenterambassadør: Studerende med handicap skal kende forskelsbehandlingsloven

Artikel i Uniavisen KU, d. 27. juni 2018 af Anders Fjeldberg

Forskelsbehandlingsloven er et vigtigt redskab, når studerende med funktionsnedsættelser skal studere på lige vilkår med andre studerende. Københavns Universitet beder nu studienævn og studieadministrationer om at følge loven.

Studerende med handicap kan blive nødt til at skrive en klage, når deres studienævn ikke vil bevilge dem den ekstra støtte, deres funktionsnedsættelse berettiger. Men hvad skal der til, hvis de skal have held til at gå op imod et helt studienævn?

Københavns Universitets studenterambassadør Bo Gad Køhlert mener, at forskelsbehandlingsloven er det redskab, som studerende med handicap kan bruge til at vinde deres ret, når de har fået afslag på deres ansøgning om særlig støtte. »De studerende med handicap opnår resultater og får medhold, når de klager over, at forskelsbehandlingsloven ikke er blevet inddraget i behandlingen af deres sager,« siger han.

Studienævn ignorerer forskelsbehandlingsloven

Det er et lovkrav, at et afslag om særlig støtte til studerende med handicap skal være begrundet i forskelsbehandlingsloven. Den studerende kan for eksempel have fremført et ønske om at få et specifikt computerprogram eller anden hjælp til brug for en given eksamen. »Men i de fleste af de sager, jeg har fået indblik i, ser studienævnene ud til at have afvist ansøgningen, uden at forskelsbehandlingsloven har været inddraget,« siger Bo Gad Køhlert.

DET SIGER LOVEN:

Studenterambassadørens årsberetning 2017 udleder de tre vigtigste punkter i forskelsbehandlingsloven:

* Alle uddannelsesvirksomheder har forbud imod at forskelsbehandle

* (Uddannelses)virksomheden skal træffe foranstaltninger, der er hensigtsmæssige ud fra de konkrete behov, en studerende med handicap har

* Forskelsbehandling må hverken finde sted direkte eller indirekte

Forvaltningen overholder ikke oplysningspligten

Der sker først noget, når de studerende med et handicap indsender en såkaldt retlig klage til rektor. Det har Bo Gad Køhlert set ske mange gange. Det ender oftest med, at den studerende med handicap vinder, men den kamp kan være lang og sej:

»Enkelte gange sker det efter mange måneders kamp og altså meget lang tid efter, at den studerende skulle have udleveret et hjælpemiddel på sit studie til at kompensere sig med,« siger Bo Gad Køhlert. »Dér vil jeg sige, at det er ærgerligt. Det er det, fordi forvaltningen, som i dette tilfælde er studienævnene og sagsbehandlerne omkring studienævnene, i forvejen har pligt til selv at vejlede den studerende om forskelsbehandlingsloven og de rettigheder, som den giver de studerende,« siger Bo Gad Køhlert og tilføjer: »Det er trist, når de studerende med handicap selv skal klage over, at forskelsbehandlingsloven ikke har været inddraget.«

Langvarig sagsbehandling kan få konsekvenser

Han har set, hvor alvorlige konsekvenser sagerne kan få for de studerende. »Sådan nogle forløb tager en masse kræfter fra de studerende; kræfter de burde have brugt på at blive færdige med deres uddannelse. I stedet kan de ende med at få forlænget deres samlede studietid, fordi de skal bruge kræfterne på overhovedet at opnå den ret, de i udgangspunktet har ret til,« siger Bo Gad Køhlert.

Det er en pointe, han også serverer tydeligt i Studenterambassadørens Årsberetning 2017. I den står der, at gruppen af studerende med handicap for det første har et markant større behov for rådgivning. Det viser de sager, som studenterambassadøren kender til. For det andet viser sagerne, at ’Det bliver stadig mere vanskeligt for den gruppe at få en reel chance for at gennemføre en videregående uddannelse på grund af regel- og praksisstramningerne som følge af studiefremdriftsreformer og SU-fremdriftsreform’. I årsberetningen står der for det tredje, at ’Dette er samtidig meget bekymrende set i lyset af bestemmelserne i forskelsbehandlingsloven om direkte og indirekte forskelsbehandling’.

Stor velvilje, men manglende handling

Bo Gad Køhlert mener ikke, at studienævnene ved KU kan hævde, at de ikke er blevet informeret om forskelsbehandlingslovens eksistens og betydning. Allerede i 2004 blev loven udvidet med direktiver fra EU om ligebehandling, men den har eksisteret siden 1996.

I 2009 fik loven følgeskab af Danmarks ratificering af FN’s handicapkonvention, forklarer han, så det er gældende dansk lov, som studienævnene er forpligtede til at følge. Men praksis halter.

»Det virker som om, at fakulteterne er parate til at tage næste skridt, men der mangler noget handling,« siger Bo Gad Køhlert – for at tegne et øjebliksbillede af forskelsbehandlingslovens status på Københavns Universitet og tilføjer: »Jeg oplever, at der nu bliver set velvilligt på, at studerende med funktionsnedsættelser ikke bliver forfordelt. Nu mangler vi, at studienævnene og de sagsbehandlere, der sidder omkring dem, også får forskelsbehandlingsloven fuldkommen ind under huden.«

Bo Gad Køhlert har også prøvet at beskrive, i Studenterambassadørens Årsberetning 2017, det lidt ambivalente vadested, som forskelsbehandlingsloven tilsyneladende står i på KU for tiden. Han skriver, at ’De mange indtryk fra besøg på fakulteter og i fællesadministrationen tegner et broget, men betryggende billede af, at der arbejdes med at styrke de studerendes retssikkerhed og skabe klarhed i de studerendes møde med forvaltningen på en lang række områder.

Mange dropper ud

Berlingske har lavet en undersøgelse blandt studerende med såkaldt usynlige handicap. Den viser, at 65 procent af dem overvejer at droppe ud eller er droppet ud, fordi de ikke kan eller ikke kunne få den støtte, de har brug for i tide. Næsten 90 procent svarede, at de har oplevet problemer ved at studere på grund af deres handicap.

Venstres uddannelsesordfører Mads Fuglede er forarget over tallene og vil, ifølge Berlingske, betone problemet over for uddannelsesminister Tommy Ahlers (V).

Arbejdsmarkedet omfatter også uddannelsesinstitutionerne

Problemstillingen er erkendt hos bestyrelsen for Københavns Universitet. Det fremgår af Rektorsekretariatets sagsfremstilling til bestyrelsens behandling af studenterambassadørens årsberetning for 2017 ved et møde den 12. juni 2018, og af at rektor Henrik Wegener vil bede KU’s uddannelsessøjle om at have et særligt fokus på:

’Om forskelsbehandlingsloven inddrages i relevant omfang i forbindelse med behandlingen af dispensationsansøgninger fra studerende med funktionsnedsættelser’.

Bo Gad Køhlert fremlagde selv sin årsberetning på bestyrelsesmødet den 12. juni, og han er glad for, at det nu er lykkedes at få sat fokus på betydningen af forskelsbehandlingsloven. »I mine øjne er det hele grundlaget for forskelsbehandlingsloven og det, som universitetet også støtter op om: At arbejdsgivere er forpligtede til at sørge for, at personer med funktionsnedsættelser kan arbejde på lige vilkår med alle os andre og kan avancere og blive klogere og bidrage til samfundet, som de fleste af os jo ønsker det,« siger Bo Gad Køhlert.

Forskelsbehandlingsloven hedder Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

I lovens § 3, stk. 2, står der, at arbejdsmarkedet også omfatter alle uddannelsesinstitutioner.

 

no replies

Leave your comment