Virksomheder skriger på arbejdskraft, men 133.000 handicappede er uden job

Artikel på Altinget.dk d. 12. januar 2018 af Søren Elkrog Friis

Arbejdskraft: Højkonjunkturen skal ifølge regeringen bruges som springbræt til arbejdsmarkedet for flere handicappede. Fordomme, fysisk utilgængelighed og manglende kendskab til støttemuligheder spænder ben for ansættelse af bevægelseshandicappede, viser ny undersøgelse.

Højkonjunkturen har bidt sig fast, og arbejdsgivere har fundet den store støvsuger frem for at undgå flaskehalse og produktionstab. Men krykker og kørestol er fortsat et sjældent indslag blandt jobfestens deltagere. Ud af knap 300.000 bevægelseshandicappede personer i Danmark er kun 171.000 i beskæftigelse. 133.000 står uden job, og det betyder, at beskæftigelsesprocenten for personer med bevægelseshandicap er markant mindre end for resten af befolkningen.

Det vil regeringen gerne ændre på og varsler nu et handicappolitisk udspil i løbet af foråret, som skal bane vej for flere handicappede på arbejdsmarkedet. “Det går forrygende godt på arbejdsmarkedet i øjeblikket med høj beskæftigelse og lav ledighed. Det skal vi sørge for også kommer mennesker med handicap til gavn,” siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.

Mercado: Historisk mulighed
Arbejdet med et handicappolitisk udspil kickstartes fredag med en konference, som arrangeres i fællesskab mellem Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet og Danske Handicaporganisationer.
Socialminister Mai Mercado (K) mener, at det økonomiske opsving lige nu giver en “historisk mulighed” for at bygge bro mellem arbejdsmarkedet og folk med handicap.“For den enkelte giver det livskvalitet at blive en del af det arbejdende fællesskab, og for samfundet er det en kæmpe ressource, som vi i dag er alt for dårlige til at gribe,” siger hun som optakt til konferencen.

Samtidig med konferencen offentliggøres en omfattende undersøgelse fra Dansk Handicap Forbund, som gennem svar fra 408 virksomheder har kortlagt barriererne for inklusion af mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet. Fordomme, fysisk utilgængelighed og manglende kendskab til støttemuligheder og kompensationsordninger er blandt de største barrierer, konkluderer rapporten.

“Det er især overraskende, at der blandt virksomhederne er så lidt viden om, hvilke kompensationsmuligheder der er, når man ansætter mennesker med handicap. På trods af mange års indsats er det angiveligt ikke lykkedes at nå ud til virksomhederne, og det er altså et stort problem, hvis ikke de kender deres muligheder,” siger Susanne Olsen, der er landsformand for Dansk Handicap Forbund.

Tusindvis drømmer om arbejde
Blandt mennesker uden handicap er næsten otte ud af 10 i beskæftigelse. Ifølge VIVE-undersøgelsen “Handicap, beskæftigelse og uddannelse i 2016” er der knap 131.000 ud af omkring 300.000 mennesker med bevægelseshandicap, som ikke er i beskæftigelse. 6.400 er registreret som ledige, cirka 39.000 ønsker at komme i arbejde, og 52.000 søger aktivt efter et job.

Den arbejdskraftreserve vil man meget gerne have fingre i hos Dansk Arbejdsgiverforening. “Der er jo mangel på arbejdskraft i Danmark i øjeblikket, og virksomhederne har sværere og sværere ved at tiltrække nye medarbejdere, og det betyder, at de går glip af ordrer. Så vi er meget interesseret i at få fingre i nogen af de medarbejdere, som har forskellige udfordringer, herunder handicap,” siger chefkonsulent Maria Bille Høeg. DA bekræfter, at virksomhederne mangler kendskab til, hvad der findes af støttemuligheder, når de skal ansætte en person med handicap. “Så her bliver vi nødt til at sætte ind og sikre, at der er den viden, der skal til, så det er muligt at slå til, så snart en virksomhed har et ledigt job,” siger Maria Bille Høeg.

Anbefaler kompensationsbevis
Selv om konturerne af forårets handicappolitiske udspil endnu ikke er kendt, har regeringen allerede meldt ud, at man ønsker at igangsætte en stor kampagne for at sætte fokus på det potentiale, som borgere med handicap rummer.

Øverst på DA’s ønskeseddel til regeringens kommende udspil står et såkaldt kompetencebevis eller kompensationskort. En anbefaling, som også er at finde blandt anbefalinger i rapporten fra Dansk Handicap Forbund. I dag foreskriver lovgivningen, at jobcentrene først kan bevillige kompenserende ordninger, når der foreligger et ansættelsesbevis med arbejdsgiverens underskrift. Virksomheden skal altså sige ja til at ansætte en handicappet, før de kender arten og omfanget af støtteordninger og hjælpemidler – også selv om den nye medarbejder har haft støtteordninger i en tidligere ansættelse.

DA og Dansk Handicap Forbund foreslår i stedet et kompensationsbevis, som følger den handicappede. “Så ved virksomheden allerede i jobsøgningssituationen, hvad den pågældende kan eller skal have hjælp til, og hvordan man bliver kompenseret. Det vil gøre det meget nemmere for virksomhederne at ansætte, fordi der bliver skabt en tryghed for, hvad ansættelse af en person med handicap vil betyde økonomisk og samtidig lette den administrative byrde for virksomheden i forhold til at skulle ansøge om støtte,” siger Maria Bille Høeg.

no replies

Leave your comment