Forside
Om HSK
Rådgivning
Nyheder
Artikler
HSK-Nyt
Links
Kontakt

Baggrunden for HSK

En gruppe studerende med bevægelseshandicap ved Københavns Universitet, Indre By, gik i 1984 / 1985 sammen i frustration over elendige lokale- og adgangsforhold på Universitetet. Ved gruppens pression og vedholdenhed blev forholdene forbedret og gruppen fik en repræsentant i Universitetets Lokaleudvalg. Her var vedkommendes formål at pege på uhensigtsmæssige forhold.

Gennem flere år blev det højt prioriteret at foretage en stor ombygning årligt, således at Indre By blev mere og mere tilgængelig for studerende med bevægelseshandicap.

I februar 1992 blev gruppen organiseret som landsdækkende og udvidet til også at omfatte kandidater med videregående uddannelser, heraf navnet Handicappede Studerende & Kandidater - HSK.