Handicap-udgifter: Et slagsmål om tal

TALKRIG: Udgifterne til handicapområdet stiger markant, siger KL. Vrøvl, svarer et kor af interesseorganisationer. Altinget kigger på en debat, som ifølge forskere er præget af mangelfulde data.

 

Uværdigt spin, propaganda og manipulation.

Sidste uges udmelding fra KL, om at udgifter til handicapområdet er ved at slå bunden ud af kommunernes økonomi, har efterfølgende fået hårde ord med på vejen.

Både Spastikerforeningen, Hjernesagen, Dansk Handicap Forbund og forfatteren Lisbeth Riisager Henriksen er her på Altinget gået i rette med KL’s udlægning af virkeligheden.

Mens KL mener, at tre tunge udgiftsposter på området (korte og længerevarende botilbud samt socialpædagogisk støtte) er vokset med 1,3 milliarder kroner fra 2013 til 2015, peger de opponerende aktører på tal, der viser et stabilt udgiftsniveau igennem en årrække.

Det kunne derfor tyde på, at der er to sider af samme sag.

Det er imidlertid ikke nødvendigvis tilfældet, mener to forskere på området. De stridende parter taler nemlig ikke om samme sag, lyder vurderingen.

”Man bliver nødt til at indse, at det ikke er nemt at skabe hårde fakta på det her område. Debattører på begge sider må erkende, at når de læner sig op ad tal fra forskellige kilder, så kan de ikke sammenligne. Det må man som debattør forstå, hvis debatten skal løftes op på et mere oplyst grundlag,” siger forsker og projektleder i Kora, Steffen Kruse Juul Krahn.

Forsker: Svært at danne et billede af den økonomiske virkelighed
I sit aktuelle notat anfører KL, at udgiftsposterne til handicapområdet samlet set er nået op på næsten 19 milliarder kroner.

”Det presser os meget, især når vi samtidig bliver pålagt af regeringen at skulle spare,” sagde KL-formand Martin Damm (V) til Altinget i sidste uge.

I det omtalte notat skriver KL dog, at ”det er vanskeligt entydigt at opgøre udgifterne til voksenhandicappede”.

Det bunder primært i, at det er vanskeligt at adskille udgifter til ældre og til handicappede, påpeger KL og forskere på området.

Der opstår ifølge Steffen Kruse Juul Krahn et ”slør” i tallene, fordi kommunerne ikke har ensrettet praksis på området.

Programchef i Kora, Kurt Houlberg, tilføjer, at handicapområdet af den årsag ”både indsats- og datamæssigt er vanskeligt at skabe overblik over”.

”Området er komplekst, og der er mangel på systematiske data. Når kommunerne registrerer deres udgifter, er det ikke altid entydigt, om udgiften er rettet mod en ældre eller en handicappet borger. Samtidig kan man have ældre, der er handicappede, og hvilken udgift er der så tale om,” spørger han.

Ifølge Kurt Houlberg er der både forskel på måden, de enkelte kommuner registrerer udgifterne på, og om de gør det på samme måde over tid. Derfor er det svært at give et præcist bud på, hvordan udgifterne fordeler sig og udvikler sig, vurderer han.

”Handicapområdet er et af de områder, hvor det økonomisk og organisatorisk er vanskeligst at afgrænse udgifter og dermed skabe et præcist billede af den økonomiske virkelighed,” tilføjer Kurt Houlberg.

Aktører peger på andre tal
Ifølge Steffen Kruse Juul Krahn har KL med sit notat forsøgt at ”isolere nogle af de poster, som de med stor sikkerhed kan sige, er gået til handicapområdet.”

Notatet er derfor interessant at følge op på, mener han.

”Det er nogle poster med stor tyngde, så det er ikke uden værdi. Det giver ikke nødvendigvis det fulde overblik, men det skal have opmærksomhed, og det bør blive undersøgt nærmere,” siger Steffen Kruse Juul Krahn.

En række aktører på området har imidlertid svært ved at se det interessante i KL’s aktuelle tal.

Danske Handicaporganisationers formand, Thorkild Olesen, rettede i sidste uge i stedet fokus på tal fra Finansministeriet, som ifølge ham viser, at udgifterne til området har ligget stabilt på ca. 29 milliarder kroner fra 2007 til 2014.

”Derfor bruges der reelt mindre per handicappet borger, når der jo bliver flere og flere. Og hvis der bruges flere penge på de her områder, så spares der penge på noget andet,” lød det fra Thorkild Olesen.

I et indlæg torsdag den 26. maj henviser direktør i Spastikerforeningen, Mogens Wiederholt, videre til tal fra Social- og indenrigsministeriet, som også viser, at kommunernes udgifter til voksenhandicap-området faldt med ca. 1.7 milliarder kroner fra 2009 til 2014.

Samtidig undrer han sig over, at KL i en analyse fra april skriver, at kommunernes udgifter til ældreområdet stiger, mens udgifterne til voksenhandicappede falder.

Mogens Wiederholt konkluderer i sit indlæg, at ”KL forsøger at påvirke de igangværende forhandlinger om en reform af servicelovens voksenbestemmelser”.

”Det er rent spin, som alene tjener det formål at skabe et billede af handicapområdet som udgiftsdrivende, selv om det modsatte faktisk er tilfældet. Det er uværdigt og en helt urimelig måde at bruge sin position på,” lyder det fra Spastikerforeningens formand.

Forsker: Mangler forskning
Ifølge Steffen Kruse Juul Krahn afhænger vurderingen af tallene i sidste ende af, hvor man lægger snittet.

”Debattørerne læner sig op ad forskellige tal som et udtryk for sandheden, men i virkeligheden taler de nok ikke om det samme. Lige nu taler man forbi hinanden, når man bruger forskellige opgørelser,” siger han.

Kora har derfor en interesse i at få skabt klarhed over området, lyder det fra både Steffen Kruse Juul Krahn og Kurt Houlberg. Det arbejde ser forskerne frem til at komme i gang med, så debatten kan få ét fælles udgangpunkt.

”Vi vil gerne komme så tæt på en klar afgrænsning som muligt. Så ville vi også kunne sammenligne med de tal, der er fremme. Det ville så kunne besvare spørgsmålet om, hvordan der kan være tre opgørelser, som hver viser noget forskelligt. Der er vi bare ikke kommet til endnu,” slutter Steffen Kruse Juul Krahn.

Leave your comment